Kend dit lys, mørke og stilhed

Videregående kursus i Shamanisme – Kend dit lys, mørke og stilhed

Kursusbeskrivelse.

Dette kursus er beregnet for dig, der gerne vil bruge shamanismen til at se ind i dig selv. Kurset er meget meditativt, dvs. der er kun overordnede teknikker, det meste af kurset foregår “indadtil”. Der vil selvfølgelig være rig mulighed for at diskutere oplevelserne.

Kursets fokuspunkt er at lære at lytte til og bearbejde/integrere de personlige informationer, du vil få under trommerejserne. Vi arbejder med meget personlige emner, så du må være forberedt på mange overraskelser! Du skal være forberedt på at få nogle informationer, du ikke vil bryde dig om, og være parat til at behandle disse.

Det overordnede sigte er at sætte deltagerne i stand til at relatere sig selv til en række eksistentielle emner.

Selvfølgelig skal vi arbejde sammen med vores kraftdyr og formodentlig indtil flere andre hjælpere i den ualmindelige virkelighed.

Dette kursus kræver grundkurset og meget gerne et eller flere kurser yderligere i shamanisme. Det er essentielt at du har et godt samarbejde med dit kraftdyr/hjælpere.

Har du en tromme og en rasle er det en rigtig god idé at medbringe disse, men det er ingen forudsætning.

(Trommer og rasler kan lånes, evt. købes på kurset, men egne instrumenter kan absolut tilrådes.)

Medbring notesblok, skriveredskab, tæppe og tørklæde. Venligst ingen brug af diktafon/lydoptager, specielt i de dele af kurset, der omhandler stilhed.

(meditationsmadrasser forefindes på kursusstedet)

Kurset omhandler:

  • Introduktion til personlig brug/selvudvikling, er det farligt?
  • Diskussion af hvor meget du skal fortælle/ikke fortælle andre.
  • Mange trommerejser!
  • Øvelser i lys, øvelser i mørke og øvelser i tavshed.
  • Lidt orientering om brug af forskellige typer røgelse.
  • Hvis tiden tillader det, kan vi også tage deltagernes egne emner op, i det omfang, de passer med kursets overordnede sigte.

Pris: 2700 kr. (som selvfølgelig refunderes hvis kurset aflyses).
Overnatning betales særskilt (efter aftale med kursusstedet)

Tilmeldingsfrist:
senest 14 dage før kursus start. Ved kursets start skal det fulde kursusbeløb være indbetalt.

Dato og tid: næste kursus er endnu ikke fastlagt
fredag kl. 19 – 22, lørdag kl. 10 – ca. 17 og søndag kl. 10 – ca. 16
Sted: Dalvej 5, 3200 Helsinge