Kursus: ”Kend din tromme”, grundkursus i shamanisme

Dette kursus er en indførelse i shamanismens grundbegreber og praktisk træning i disse. På dette kursus vil vi lære om brugen af tromme og trommedans, foruden at vi kommer ind på de principper, der ligger til grund for shamanistisk arbejde.

Kursets fokuspunkt er at etablere et godt samarbejde med en tromme og de hjælpere, vi finder i det shamanistiske univers.

Det overordnede sigte er at sætte deltagerne i stand til at benytte tromme og trommerejse på et meget jordnært og praktisk anvendeligt plan.

Priser:
2700 kr. (som selvfølgelig refunderes hvis kurset aflyses).
Overnatning betales særskilt (efter aftale med kursusstedet)

Tilmeldingsfrist:
senest 14 dage før kursus start. Ved kursets start skal det fulde kursusbeløb være indbetalt.

Dato og tid: Næste kursus er endnu ikke skemalagt.
fredag kl. 17 – 22, lørdag kl. 9:30 – ca. 17 og søndag kl. 9:30 – ca. 15
Sted: Dalvej 5, 3200 Helsinge

Et af principperne er vi finder en samarbejdspartner (hjælper, kraftdyr) i den anden verden. Ved dialog med vedkommende får vi ikke altid ret i vores første antagelser, og specielt dette kan bruges til at udvide vores indsigt i os selv og vores omgivelser.

Kurset kræver ingen forudsætninger ud over en åben holdning til nyt stof. Har du en håndtromme (rammetromme) må du meget gerne medbringe denne, men det er ingen forudsætning.  Trommer kan lånes (evt. købes) på kurset. Medbring notesblok, skriveredskab og et tæppe eller 2 til de meditative øvelser.

Kurset omhandler:

Det shamanistiske univers, de 3 verdener.
Shamanens basale værktøjer: tromme, rasle, stemme og røgelse.
Den shamanistiske rejse (trommerejse) og kortlægning af denne.
Hjælpere i den shamanistiske verden (kraftdyr)
Trommedans
Mange praktiske øvelser