Kursus: Kend din stemme og rasle
Dette kursus er en videreførelse af grundkurset (Kend din tromme), og her vil vi lære om brugen af rasle og stemme i shamanistisk regi. Kursets fokuspunkt er at lære at lytte. Lytning i dette kursus foregår via rasle og stemme. Ved at lære at bruge disse på den rigtige måde kan du få en klient til at slappe så meget af at det er muligt at få adgang til en række informationer, som en klient ikke selv vil kunne fortælle dig (i almindelig bevidsthedstilstand)
Det overordnede sigte er at sætte deltagerne i stand til at benytte rasle, stemme og selvfølgelig også tromme i forhold til andre personer (klienter) på et meget jordnært og praktisk anvendeligt plan.
Hovedprincippet er vi lærer at lytte og se en partner/klient mens vi bruger rasle, stemme hhv. en tromme. Derfor er en stor del af øvelserne lavet som par-øvelser. Vi vil opleve nogle af de ting, der kan ske, når vi vover at afsløre lidt af os selv i forhold til en klient.
Selvfølgelig skal vi arbejde sammen med vores kraftdyr og derigennem bliver vi i stand til at se verden i et lidt anderledes perspektiv, og derved få mulige forklaringer på forskellige problemstillinger
Dette kursus kræver grundkurset eller tilsvarende forudsætninger (dvs. et godt samarbejde med dit kraftdyr) ud over en åben holdning til nyt stof og mod til at stille en del af dig selv til syne overfor en klient.
Har du en håndtromme (rammetromme, ikke djembe eller lign.) er det en rigtig god idé at medbringe denne, men det er ingen forudsætning. Hvis du har en tromme med, skal det selvfølgelig være en tromme du godt kan lide, og som du ønsker skal være din shamantromme fremover. Trommer kan lånes (evt. købes) på kurset, men egen tromme kan anbefales. Ligeledes tilrådes det at medbringe egen rasle (rasle kan også lånes/købes på kurset). Medbring notesblok, skriveredskab (evt. lydoptager) og et tæppe til samarbejds-øvelserne
Kurset omhandler:
- Introduktion til brug af stemme og rasle
- Shamanens basale værktøjer: tromme, rasle, stemme og røgelse
- Principperne for forskellige typer trommesang
- Princippet i at bruge en rasle
- Trommedans og andre måder at tilvejebringe den rette stemning
- Par-øvelser såvel som plenum-øvelser.
- Mange praktiske øvelser, de fleste som par-øvelser. (skifter partnere flere gange undervejs i kurset.)
Priser:
2700 kr. (som selvfølgelig refunderes hvis kurset aflyses).
Overnatning betales særskilt (efter aftale med kursusstedet)
Tilmeldingsfrist:
senest 14 dage før kursus start. Ved kursets start skal det fulde kursusbeløb være indbetalt.
Dato og tid: ikke fastlagt endnu
fredag kl. 19 – 22, lørdag kl. 10 – ca. 17 og søndag kl. 10 – ca. 16
Sted: Dalvej 5, 3200 Helsinge